Vi bruger cookies - Læs om hvad vi bruger dem tilOK, forstået
 
T: (+45) 82 82 81 81

Program

På det offentlige arbejdsmarked er tæt ved 100 % af de ansatte dækket af en overenskomst. På det private arbejdsmarked er dækningsgraden ca. 55 %. Det betyder, at en meget stor del af de knap 2,8 mio. lønmodtagere i Danmark er omfattet af en overenskomst. Det er alt sammen en væsentlig del af den danske model.

Kurset gennemgår overenskomstsystemet og afdækker, hvordan det spiller sammen med lovgivning i øvrigt. Men mest af alt giver kurset et unikt indblik i, hvordan overenskomster fungerer i praksis, hvilke særlige forhold, der reguleres i en overenskomst, og ikke mindst hvordan tvister mellem en arbejdsgiver og en overenskomstansat medarbejder løses. Du bliver dermed godt klædt på til at rådgive om ansættelsesforhold, som er reguleret af en overenskomst.

På kurset vil det blive gennemgået, hvordan man finder den rigtige overenskomst og får adgang til overenskomster på nettet, hvordan de skal læses og forstås, samt hvordan man skaffer sig overblik over den retspraksis, som dagligt udvikles i det arbejdsretlige system.

Kurset vil herudover berøre følgende emner:

  • tillidsrepræsentanter
  • lokalaftaler
  • lønsammensætning (sh-betaling, frit valg, pension m.v.)
  • overenskomster i forbindelse med køb af virksomhed
  • fratrædelsesgodtgørelser og beskyttelse mod usaglig opsigelse
  • samspillet med lovgivningen (f.eks. ligebehandlingslov, forskelsbehandlingslov osv.)
  • hvordan skal tvister løses og hvor skal retssager føres
  • betydning af om og hvor lønmodtagerne er organiserede
  • konflikter med henblik på at indgå overenskomst

Underviser

Faglig souschef Daniel Jul Andreasen
Se underviserens CV

Faglig souschef Daniel Jul Andreasen

Faglig souschef Daniel Jul har i en årrække rådgiver medlemmer i Det Faglige Hus om ansættelsesretlige forhold og har et dybt indblik i overenskomstsystemet og den praktiske løsning af konflikter.

24. marts 2020
kl. 9.00-16.00
Comwell Sorø Storkro, Abildvej 100, 4180 Sorø
7 lektioner

Kr. 2650,- excl. moms.

Tilføj til indkøbskurv Print programmet

Formål:

Kurset henvender sig til advokater, rådgivere, personaleansvarlige, HR-medarbejdere samt ansatte i fagforeninger og organisationer m.v. på både lønmodtagerside og arbejdsgiverside.

Klik

Klik på en kursustitel for at se programmet.

Du tilmelder dig derefter ved at klikke på Tilføj til indkøbskurv og vælge Tilmeld dig disse kurser, når du har valgt det eller de kurser, du vil deltage i. Herefter modtager du straks pr. e-mail en kursusbekræftelse og en faktura.

Du kan samtidig tilmelde en eller flere kolleger til samme kurser.

Du kan også søge med et stikord efter et emne eller en underviser ved at klikke på søgeikonet øverst til højre på denne eller en anden side.

Kursusmaterialet udsendes ikke før, men udleveres på kurset. Det er en af grundene til, at vi kan holde kursuspriserne helt i bund.

Du kan typisk senest et par dage før et kursus downloade materialet fra kursussiden.

Dudal Webdesign